Stort udvalg af ansigtsbehandlinger i København

Her ses ansigtsbehandlinger i København. Få din ansigtsbehandling i København hos House of beauty

House of beauty har stor ekspertise i ansigtsbehandlinger, så ønsker du en særlig behandling, er du havnet det helt rigtige sted…

House of Beauty
Der er flere grunde til at vores kunder får ansigtsbehandlinger – nogle ønsker at forære dem selv eller en ven / veninde en lille luksusstund, mens andre fokuserer mere på de sundhedsfremmende egenskaber.

Ansigtsbehandlinger bliver mere og mere udbredte, og de sundhedsfremmende egenskaber mere anerkendte. For at opnå den nærende virkning, er det vigtigt, at klinikken har et personale, der formår at afdække kundens behov, og som forstår at omsætte behovet til en konkret behandling.

Hos House of Beauty lægger vi stor vægt på, at vores kunder ved hvad de betaler for, og får lige præcis den ansigtsbehandling de har behov for. Derfor lytter vi til kundernes præferencer, så deres ønsker altid er i centrum for ansigtsbehandlingen.

De nedenstående punkter vil guide dig igennem ansigtsbehandlingens effekt, hvilke produkter der er vigtige, og hvordan man holder sin hud sund og rask.

Hudpleje
Vores hud, på latin cutis, er vores største organ. Den andrager hos en voksen person 2 m2 og vejer over 7 kg.

Huden er et levende organ, som skal have noget ”at spise”. Man bør derfor bruge creme hver dag. Bruger man en god creme, vil man opdage, at huden holder sig blød og mere spændstig gennem tiden, samt at den bliver modstandsdygtig for udefra kommende påvirkninger. Huden i ansigtet er forskellig fra huden på kroppen. Derfor bruger man ikke de samme produkter til ansigt og krop. Huden i ansigtet er tyndere og mere udsat for vejr og vind end huden på kroppen. Creme til ansigtet er derfor strukturmæssigt finere end creme til kroppen.

Ansigtspleje
En kosmetolog vil som minimum anbefale en kunde at bruge et renseprodukt, en dagcreme og en natcreme. Dagcremen og natcremen kan også være en 24 timers creme. Ansigtsbehandlinger i København, vil derfor være et godt supplement til cremerne, for at holde huden flot. Såfremt man ønsker flere plejeprodukter, kan anbefales en serum, en peeling , en maske, en øjencreme, en øjenserum og en halscreme

Huden består af 3 lag:

Epidermis (overhud)
Dermis (læderhud)
Subcutis (underhud)

Her ses en ansigtsbehandling i København hos House of Beauty

Renseprodukter er en vigtig bestanddel af hudens pleje. Man bør rense sit ansigt morgen og aften, for at få snavs, make-up og forurening bort. Sammen med en rensemælk hører ofte en tonic, som bruges efter rensemælken, dels for at fjerne rester af rensemælken og dels for at lukke porerne. Det er vigtigt, at renseproduktet er i overensstemmelse med din hudtype.

Dagcremen arbejder i overfladen af epidermis, trænger kun ned i de øverste lag og beskytter. Dagcremen kan også indeholde en solfaktor. Den beskytter dermed yderligere mod UV-stråler.

Natcremen trænger dybere ned, faktisk helt ned til dermis, og reparerer huden i dybden. Natcremen er genopbyggende og regenererende og er en vigtig del af hudens pleje, da den assisterer hudens egne reparerende egenskaber.

Serum bruges under din dagcreme, trænger helt ned til dermis, genopbygger og reparerer huden i dybden, samt styrker cellerne så de er modstandsdygtige, når de kommer op til overfladen af huden. En serum er et godt supplement til dagcremen hvis huden føles for tør.

Masker bruges en til to gange om ugen. En maske giver huden ekstra næring og fugt. Masken påføres huden i et tyndt lag. Kun øjenmasker, må komme helt op til øjet.

Peelingcreme, også kaldt skrubbecreme, findes med og uden korn. En hudcelle lever 28 dage, for derefter at ligge på overfladen af epidermis og ligne skæl ( tørhed ). Ved at peele sin hud borttages døde hudceller, hvilket giver cremerne lejlighed til at trænge bedre ned i huden og virke.

Øjencreme er en af de cremer, som giver det hurtigst visuelle resultat. Ved jævnlig brug af en øjencreme, morgen og aften, kan det ses på huden efter kun 14 dages brug. Øjencreme lægges på benet rundt om øjet og ikke helt op til øjet.

Øjenserum bruges hvis øjenomgivelserne føles tørre. En øjenserum trænger dybere ned end en øjencreme, helt ned til dermis. En øjenserum kan lægges helt op til øjet.

Halscreme giver lige som en øjencreme meget hurtige resultater. En halscreme bruges kun på hals og decolté, og indeholder som regel ekstra plejende ingredienser, da huden her er tyndere end i ansigtet. Derudover virker de ofte sammentrækkende på huden i modsætning til ansigtscremernes udglattende egenskaber.